Hidden agenda

[Deleted]

@mattheus

Rapporterne, var ved at hobe sig op, det virkede som om, at det ingen ende ville få.
Valentines skrivebord, havde forvandlet sig fra at være elegant, stilfuldt, og prydet med de smukkeste dekorationer i selve bordet, til at være betynget med stakkevis af rapporter, hvis man ikke vidste noget om en troldmand eller heks, så var Valentine personen man skulle opsøge, han havde stort set alle oplysninger om alle.
Netop også derfor, at da han graduerede som auror, at han takkede nej til en stilling, selvom det stod fast at han kunne få en post, lige efter sin graduation, men i stedet for det, havde han valgt at søge ind i efterretnings tjenesten, hvilket også havde givet ham, den tilfredsstillelse, at han netop nu, kunne skaffe oplysninger omkring alt og alle, uden at folk ville stille sig ham i vejen, hans undskyldninger var på plads, og netop ingen kunne stå i vejen for ham.

Dog så var der noget som havde gået Valentine i hovedet, han havde godt hørt og kendte godt til Mattheus, han var auror, og et år ældre end ham selv, og alligvel, så lød det til at ministeriet, i højere grad havde taget ham som en favorit, frem for ham selv, hvorom alting var, så måtte han opsøge ham, han måtte vide hvad der var sket, og hvad han havde fundet ud af.
Hvilket også var grundlaget, for hvorfor han var mødt op på Skt. Mungos, og på trods af regnen, så som sædvanlig var han iklædt sig sit stiveste pus af et jakkesæt, og med det klassiske symbol fra ham af, prydede familiens ring på hans finger, og sølvkæden til hans lommeur.
Selvom man af normalt skik nok burde havde spurgt om vej, så havde han undladt, det, ministeriet var ikke så specielle hemmelighedsfulde med hvor deres folk de lå henne, og det havde været en ganske nem sag for ham at opsnappe hvorhenne Mattheus lå.
Tre hurtige bank på døren "Må man komme ind?" lød det fra ham, selvom Mattheus nok ikke kendte meget til hans visit, så lå dagsorden, delvist gemt, og delvist åben.

[Deleted]

Dage var gået mens Mattheus havde ligget på Skt. Mongus. Han var ved at have det bedre, og stod overfor en udskrivning, hvilket uden tvivl var noget som han så frem til. Selvom han var gennembanket, var gul og blå, og sikkert også det som var værre. Han sad faktisk op i sengen for en gangs skyld, hvor han sad og kigget.
Selvom man ikke ligefrem kunne påstå at Matheus havde sit typiske skønne og kønne ansigt, så var det gemt godt bag det lag med tæsk som han havde fået.. så måtte han alligevel erkende at han faktisk glædede sig til at komme tilbage på arbejdet. Af hvad han kunne fornemme på Trescott Roden, så var hele Aurorkontoret lagt i kaos og forvirring, efter hans egen selvmordsmission for at redde en kvinde, som selv havde en ekstrem stor betydning for ham, så kunne han på intet tidspunkt fortryde hvad han faktisk havde gjort. Uanset hvilken konsekvens det ville få for ham efterfølgende.. den tid den sorg vel?

Det var ikke lang tid siden at healeren havde valgt at forlade stuen til fordel for at lade Mattheus få lidt ro, også selvom det hurtigt gik op for ham, at det ikke var tilfældet. Var det flere journalister so ville snakke med ham om alt muligt? Det håbede han så sandelig ikke, for det magtede han da slet ikke! Mattheus sukkede tungt. "Hvis det er flere journalister, så magter jeg det ikke.." endte han med en ganske kortfattet og sigende mine, idet han igen vendte blikket ned mod den udgave af Profettidende som han havde samlet foran sig. Det var ganske vidst en gammel udgave, så han var da ikke nævnt i den - endnu om ikke andet. 
Blikket gled endnu en gang i retningen af døren. Det plejede ikke at ligne journalisterne bare at blive stående og banke så fint på døren, som om at de faktisk værnede om folks privatliv, for det havde de da aldrig nogensinde gjort. "Kom ind.." tilføjede han endeligt. Det var vel bare at finde ud af, hvem der egentlig stod der på den anden side?

[Deleted]

Endelig, havde stemmen lydt, han havde fået tilladelse til at træde ind, selvom der ikke ligefrem havde været en kraft der havde holdt ham ude, så skulle han alligevel fremstå i sin prom, sin pragt, og ikke mindst, perfekt.
Med et hurtigt kig ned af sig selv, for at se om der var eventuelle fejl, mangler, eller bare den mindste misdannelse på hans tøj, kunne han som altid, tolke sig selv som perfekt fra top til tå, hans hånd blev langsomt ført ned til sin lomme, hvorpå han svang uret op i hånden, det hele gik som planlagt, han var ankommet, fået tilladelse til at træde indenfor, inden for den tid han havde planlagt at der skulle bruges.
På trods af sin mere perfektionisme, så måtte han en sjældent gang imellem vige fra at være perfekt, dog aldrig noget han ville indrømme.
Hans hånd gled ned på håndtaget af døren, og en svag klang af hans ring som stødte på, hørtes, dog gik der ikke lang tid før den gamle dør blev åbnet op, og der lå den berømte Mattheus så, eller nærmere, der sad han.
På trods af at Valentine ikke nærede de største, eller næsten ingen følelser for folk overhovedet, så var han alligevel noget jaloux over hvor kendt, Mattheus nu havde fornmået at være, hans heltegerning, havde bragt ham på forsiden af... ja alt!
"Jeg tænkte at du nok gerne ville have en af dem her" Valentine fiksede profettidende frem fra under hans jakkesæt, og som altid havde Valentine formodet at gøre det umulige "Jeg ved godt at avisen først kommer ud i morgen, men jeg tænkte at du gerne ville læse den? Trods alt, så er du jo den berømte, troldmand, som så modigt, var ved at ofre sig selv for sin elskede" Valentine stod nærmest som en spasser og viftede med armene, for at indikere hvor stor en heltegerning Mattheus nu havde begivet sig ud på.
Hvorom alting var, så var dette ikke hans agenda, trods alt, så var han ikke kommet for at snakke omkring det.
Hurtigt fiksede Valentine et skilt frem fra hans brystlomme "Mit navn er Valentine Blackthorn, Jeg arbejder for efterretninger, i ministeriet, og du er så heldig, at jeg også er hovedansvarlig for din sag, og ja jeg kender, stort set alt til dit liv, hvem du og så videre, for at være ganske ærlig, det eneste jeg ikke kender til, er din tankegang som sådan."
Valentine kunne tydeligt huske hvilken spillopmager han havde været i sin skoletid, trods alt, så var der kun et enkelt års mellemrum mellem dem. Selv dengang havde Mattheus rodet sig ud i tons vis af problemer, og som altid, selv tilbage fra sin tid på skolen, vidste Valentine, alt omkring alle, samt at han ikke ligefrem udviklede følelser for folk, han kunne nemt ses som en kold skid, hvilket så også havde voldt ham en del problemer gennem ikke alene sin tid på hogwarts, men også i arbejdslivet.
"Jeg regner med, at du vil besvare alle mine spørgsmål, uden at stille tegn til dem, jeg regner dernæst med din fulde deltagelse i undersøgelsen, at du ikke kontakter nogen du kender, ikke engang omkring min tilstedeværelse, se det på den her måde Mattheus, jeg har dit liv i mine hænder" på trods af at han hadet at afpresse folk, så blev han nødt til der, han havde flere grunde til sit besøg, den første var fordi han var den hovedansvarlige for sagen, men dernæst, så ville han også vide mere om denne berømte troldmand.

[Deleted]

Mattheus havde hermed valgt at give tilladelsen til at den person som nu måtte befinde sig på den anden side af døren, måtte træde indenfor, hvor han roligt blev siddende. Som døren gik op og en fremmed stod i døren, måtte han ellers også bare blive siddende.
Hvorvidt om Mattheus ville betegne sig selv som en berømt troldmand, vidste han ikke. Han gjorde lidt tingene som han gerne ville dem selv, og som han følte det var rigtigt. At han så viftede med morgendagens udgave af Profettidende, fik ham til at kigge på ham. Hvad skulle denne mand helt præcist vise sig at være? "Hvordan har du formået at anskaffe dig den..?" spurgte han, inden han rakte ud efter den. Hvorvidt om han skulle stå nedskrevet i den, kunne han kun forestille sig, efter alt det som han havde lavet. Journalister havde jo nærmest besøgt ham dagligt i et forsøg på at få ham til at udtale sig om noget, og han havde nægtet det.
".. Hovedansvarlig for min sag..?" gentog Mattheus, som han faktisk forsøgte at finde ud af hvad denne sag faktisk måtte gå ud å, for det var svært. Der var mange ting i dette, som faktisk ikke gav helt mening for ham. Som manden dog alligevel måtte fortsætte med at forklare, så begyndte hans alarmklokker for alvor at ringe, og det var bestemt ikke fordi at han brød sig om det altid.

Mattheus havde nu altid været en ballademager som gjorde hvad der passede ham.. Særligt under hans skoletid, og nu også i hans voksenliv bar han tydelig præg af dette. Han vendte blikket mod ham.. Forsøgte han at blackmaile ham? "Undskyld mig.." Han rettede sig mere op i sengen og vendte blikket mod ham. Der var da uden tvivl grænser for hvad han måtte finde sig i, og da særligt også på denne her måde. "Jeg ved ikke hvem du er.. For alt hvad jeg ved, forekommer du mig som en journalist, som forsøger at få yderligere fedt til de kære artikler som meget snart står i alle aviser vi har i samfundet her.. og hvis du har regnet med, at jeg har tænkt mig ikke at stille spørgsmål ved din tilstedeværelse.. så tager du da så gruelig fejl," endte han med en sigende, men kortfattet mine. Han ville da slet ikke finde sig i, at en mand som ham, skulle komme her og tro, at han var noget særligt! 

[Deleted]

selvfølgelig var det ikke forløbet så nemt som han havde håbet, allerede stank rummet af spørgsmål, hvilket nu heller ikke kom bag på ham, af nogen slags, han havde tit haft sager, folk at gøre med, som så straks begyndte at stille spørgsmål, dog havde han da som altid håbet på at det ville forløbe anderledes, men sådan måtte det jo være.
"Først og fremmest, noget du skal vide om mig, er at jeg kan skaffe alt, jeg har venner alle steder" også selvom det ikke var hans venner, så havde han tråde alle steder, som han nemt kunne trække i, alting var virkelig nemt, hvilket også havde vist sig at være denne gang, et enkelt besøg hos en der arbejdede på avisen, grave noget snavs op omkring dem, og vupti, så skylder de en for at gemme beviserne, ganske nemt. Men alligevel, så virkede det ikke som om at Mattheus var helt, overbevist om hvem han snakkede med, selvfølgelig gjorde det da intet, det hele mindede alligevel om standard procedure, som bare måtte overståes "Som jeg sagde før, så er jeg Valentine Blackthorn, og arbejder med magiske efterretninger, og lige nu er vi igang med din sag, din solo mission, vi vil vide mere om den, og se hvordan sagen foreløber sig, dernæst så er mysteriedepedemantet også meget nysgerrig i de følelser som fik dig afsted, men nok om det, det vigtige er, at ingen ved jeg har været og snakket med det, og dernæst, alt hvad du siger bliver mellem os, og rapporten, som kun min overordnede vil se, det er meget... tys...tys."
Det var rigtigt, ikke mange kendte til opgaven, og endnu færre ville se den egentlige rapport, som ville være der.
"Jeg kan fortælle dig, at jeg ingenting vil have noget med de blodsugende igler, som du kalder for journalister, der findes ikke noget mere nedværdigende, i vores verden, de tager alting, og forvandler det til umenneskelige ting, du fortæller dem en ting, og pludselig har du nævnt dig selv til fjenden for ministeriet, det her er top-hemmeligt"
Valentine satte sig ned på stolen ved siden af Mattheus, og hurtigt fandt han en fjerpen frem samt blokke med papipre, og på trods af at han virkede som en journalist, så havde han intet at gøre med dem, de informationer, som han skulle have ud af ham, så blev de ikke offentlig gjort på nogen måde.
"Lyt til mig, jeg er ikke din fjende, jeg har blot nogle ordre jeg følger, og dem følger jeg, jeg har fået tilladelse til at bruge den magt jeg finder nødvendig, for at fyldest gøre min rapport, men for at være ganske ærlig Mattheus, så auror til auror, så er jeg på din side" også selvom at Valentine ikke var auror, så havde han taget prøven, han var bestået, og havde brugt tre år på det, men han havde ikke fundet det lige så berignede som det han lavede nu, hvilket også havde været grunden til at han ville have den her sag, og fordi at han kendte til Mattheus, han huskede ham tydeligt.

[Deleted]

Mattheus måtte i sandhed erkende, at denne mand var langt mere autoritær end alle de andre som havde været inde forbi ham siden han var vågnet op i sin seng. Selvom han ikke brød sig om den måde som manden fremstillede det på, så måtte han jo alligevel tage det til sig.. Der skulle jo udarbejdes en rapport. Det vidste han jo godt, men havde det virkelig hele Ministeriets interesse? Og omkring hans følelser? Hvad havde det med sagen at gøre? Et eller andet sted, kunne han ikke undgå at føle sig angrebet. Og den følelse fandt han direkte ubehagelig. 
"Hør, Valentine.. Det er alt sammen meget fint. Jeg forstår bare ikke alt det her hemmelighedsklammeri.." Manden fremstillede det måske som om at han ikke var hans fjende, men alligevel gav han ham en fornemmelse af netop at være det. 

Valentine tog pladsen ved siden af Mattheus på en stol, hvilket kun fik ham til at stirre meget alvorligt i retningen af ham. Han var for træt til den slags skænderier, og det at tænke var alene noget som gjorde ondt. Han var virkelig godt gennemtæsket, og selvom han virkelig forsøgte ikke at bide sig fast i det, så kunne han da virkelig ikke lade være. Han trak vejret dybt endnu en gang.. forsøgte at slå koldt vand i blodet, selvom det alene forvoldt ham en kæmpe udfordring. "Jeg havde ganske vidst forventet at der skulle skrives en rapport på hele hændelsen eller.. begivenheden om du vil kalde den det, men jeg forventede ikke at det skulle klassificeres som tophemmeligt." Manden var overbevisende.. skræmmende overbevisende.
Mattheus lod sig roligt falde tilbage mod puderne igen. Hvad der egentlig havde fået ham til at reagere på tingene i udgangspunktet, kunne han ærlig talt ikke sige. Det var bare.. sket.. Rent instinktivt, uden at han egentlig havde gjort sig nogen tanker eller overvejelser. "Hvad er det helt konkret du ønsker at vide..? Og er det her en rapport som jeg får lov til at læse igennem? Ja, tilgiv mig, men det er meget personfølsomme oplysninger du netop søger.." Han vendte blikket mod ham. Han brød sig ikke om det.. Men et eller andet sted var manden jo en kollega, og en som han burde kunne stole på vel?

[Deleted]

Det hele virkede så normalt for Valentine, rapporten, det at skulle snakke med en troldmand, endda Mattheus, intet specielt over det, eller ham, ikke som han havde opdaget endnu i hvert fald. Dog så var der noget, noget som måtte være ham undveget, ja hemmelighedsklammeriet, var selvfølgelig en del af hele hans proces, og måske havde han også smørret ekstra tykt på med det, men der havde været gode grunde til det, ligesom hvorfor han helst ikke så hans navn optræde nogle steder, selvom en normal person, nok bare ville havde opfundet en hemmelig identitet, for at skjule sig selv, så var der noget over Mattheus, noget som gjorde at Valentine stolede mere, eller mindre på ham, end normalt.

"Grunden til at det skal holdes hemmeligt, er to simple grunden Mattheus, den første grund er fordi ingen må vide at vi har med sagen at gøre, og den anden grund er, hvis du begynder at råbe op med at vi var her, bliver vi nødstedt til at få dig til at glemme besøget" Valentine, smilede, dog ikke varmt, det virkede mere manisk, psykotisk, hvorpå han svag sit ben hen over det andet og lænede sig længere tilbage i stolen "Ser du, vi har rapporter, om samtlige troldmænd og hekse, hvem de er gift med, deres statusser, og for at være ganske ærlig, så er Ministeriet også i gang med en undersøgelse af mørk magi, indenfor ministeriet, godt nok ikke en officielt undersøgelse, og vi har grund til at tro, at selv i jeres hellige afdeling, at der foregår noget lumsk, derfor er det meget tys tys." Godt nok var Mattheus den første at Valentine havde fortalt lidt omkring hvad hans afdeling lavede, så burde det alligevel ikke være brudstykker nok til at vide hvad der egentlige skete i de magiske efterretninger, og selv hvis det skulle slippe ud at der var gang i en undersøgelse, så vidste han også hvem der havde lækket informationen, en ganske enkelt metode der før var blevet brugt, og som nok også ville virke igen.

"Jeg giver dig mit ord, at du vil se den som den første når den er skrevet, samt om du er til at stole på, vi har brug for gode folk Hr. Angelrax, ikke et rakkerpak som tror de er smarte bare fordi de kan svinge deres stav og gøre skade, men derudover, så vil jeg vide hvad der drev dig ud på det her, om du vil gøre det igen, om Ministeriet kan stole på dig, ja forhelvede, om jeg kan stole på dig" Valentine rettede sit blik imod ham, blikket var koldt, følelsestomt, hvor normale mennesker, normalt ville havde haft et gram af empati, eller bare en gnist i deres øjne, virkede de tågede øjne, blot tomme.

[Deleted]

Af ekstremt gode grunde, så var Mattheus bestemt ikke særlig stor fan af hemmelighedsklammeri. Det var det som havde haft en meget stor og negativ betydning for ham i det private, og derfor ønskede han at få begrundelser at vide, fremfor at det var hemmelighedsstemplet. Kunne man overhovedet klandre ham for det? Han var taget ved næsen tidligere, og han ønskede bestemt ikke at det var noget som skulle ske igen. 
Mattheus havde ofte fået at vide, at der var mange ting ved ham, som ikke var typisk at finde. Lige hvad det betød havde han endnu ikke fundet ud af endnu. Han var vel for beskeden til at indse, at han faktisk var noget særligt? Hans blik hvilede intenst på Valentine. Selvom han følte sig træt og uoplagt til dette foretagende, så kunne han vel et sted godt se, at han ikke havde noget andet valg? "Du må forstå, Hr. Blackthorn, at jeg har grunde til ikke at stole på folk, som vil have mig til at snakke 'under bordet', hvis De forstår hvad jeg mener?" endte han med en ganske kortfattet stemme.

Mattheus slappet en anelse mere af i takt med at det virkede til at Valentine faktisk åbnede op for ham. Han vidste at der havde været lusketheder i Ministeriet.. Aabra havde han for eksempel selv afsløret som en Dødsgardist.. Nu var han død.. og en afdød Auror på Ministeriet. Det var tilsyneladende en sag, som var tysset frygtelig meget ned, for han havde ikke læst om det nogen steder. "Jeg kan da ikke benægte, at der har været luskede ting selv i vores afdeling. Hvis det er rapporter som er Deres speciale, Hr. Blackthorn, burde Aabra Ukkola ikke være Dem en ukendt mand? En fejl fra Ministeriets side ganske vidst," forklarede han.
Om han ville gøre det igen, hvis det blev en nødvendighed? Naturligvis ville han da gøre det! Han vendte blikket mod ham. Han knyttede den ene næve ganske let.. Han følte sig levende.. Det gjorde ondt og det brændt uden tvivl i hans krop bare at bevæge sig. "Jeg handlede mod den ordre, som jeg havde fået af min Aurorchef, Hr. Blackthorn. Jeg har god grund til at tro, at Theodore Jarvis personligt har været ude efter mig, efter min afsløring af Aabra.. Om det skal vise sig at blive nødvendigt, gør jeg det gerne igen. Jeg har aldrig været god til magi og brug af stav.. men jeg er intelligent.. Ministeriet kan stole på mig.. Det har de altid kunne."